Jeg tilbyder psykologiske samtaler, livsvejledning, hypnoterapi, NLP samt sexologisk rådgivning, . Er der noget i dit liv, personligt, socialt, sexuelt eller af åndelig karakter, som du har brug for at få klarhed over eller bearbejdet, så kontakt mig for nærmere aftale.
 
Samtalerne foregår i en tryg og fordomsfri atmosfære med dig i centrum. Hvis din problematik handler om en alternativ / kinky lystform, kan du fortælle om den uanset hvilken variation, det drejer sig om. Jeg forholder mig professionelt og fordomsfrit.
Psykologer har tavshedspligt, og samtalerne foregår, som en selvfølge, med fuld diskretion.
​Det er vigtigt, at du som klient synes, at terapien har været en god oplevelse, og at du har fået noget brugbart med dig. Når du efterfølgende har haft tid til at reflektere, kan det være, der dukker noget op, som du gerne vil spørge om. Eller måske har du lyst til at dele, hvordan det er gået. - Derfor tilbyder jeg, som en service inkluderet i prisen, at du kan få en kort opfølgningssamtale pr. telefon.
Jeg bor i Aalborg, hvor jeg kan modtage klienter. Jeg tilbyder også telefon-sessioner, så alle uanset bopæl kan søge hjælp. På den måde er fordelen også, at det foregår anonymt og diskret. F.eks. er ikke alle lige trygge ved at sidde overfor en anden person og tale om sexuelle emner.

© 2017. Proudly created with Wix.com 

  • Twitter Clean
  • Facebook Clean